Pages

fredag den 26. oktober 2012

Velkomstbrev til mig selv



Når man er i 30’erne begynder andre at kigge på en anden måde på én. Det sker ikke gradvist, så man kan vænne sig til det. Pludselig slår det som en forhammer mod ens selvbillede. Forventningerne ændres, og man tiltales pludselig ”manden”, ”herren” eller ”drengens far”. Og så står man dér i skater t-shirt, converse og jeans, mens ham der stirrer tilbage i spejlet har skjorte, grå hår og et blik der råber ”hjælp mig”.

Men bare rolig, jeg vil gerne hjælpe dig. Jeg vil gerne hjælpe dig af med den socialisering som du accepterede for at passe ind i håb om at de andre kunne lide dig. At det hele kunne blive lettere. At du ville blive mere tilfreds.

Men jo mere du lagde bånd på dig selv, når sværere blev det. Hullet i hjertet blev fyldt op med hus, bil og karriere, men din sjæl begyndte at visne. Du lærte ord som rentetilpasningslån, pensionsordning og navne på de produkter som man skal have, når man er voksen. Du begyndte at jage lige dét, der kunne give dit liv mening, men i din jagt flygtede du fra dig selv.

Men indeni begyndte den lille stemme, som du i mange år havde ignoreret, at vokse til en lydstyrke der holdte dig vågen om natten. Den stemme der sagde ”Det her er ikke dig”. Den stemme der minder dig om, at du er en original, men du opfører dig som en kopi af noget som du hader, fordi du tror på løgnen om, hvordan en voksen skal være: ”Vær fornuftig, disciplineret og gør det du hader – fordi det er nødvendigt.” 

Og aften efter aften har du siddet på sofaen foran et tændt fjernsyn, mens tvivlen i dig blev større og større. Tvivlen på om du brugte din tid, dine ressourcer og dit liv på det som du gerne ville. Rødvinen kunne for en stund dæmpe tvivlen, men den kom altid stærkere tilbage.

Jeg er glad for, at du er ved at vågne op fra den koma som reklamerne, politikerne og alle de andre, der vil have dig som en lydig slave, havde bragt dig i. 

Kan du huske, hvad du drømte om inden du blev voksen? Du ville være en superhelt. Ikke en konsumhungrende lønmodtager der uanset, hvor meget han rejser eller hvor meget han ejer, ikke er i stand til at bedøve den trang han har til at gøre oprør. Til at forandre. Til at forbedre.

Velkommen tilbage. Jeg glæder mig til at se, hvad du udretter.

Dig selv.

tirsdag den 9. oktober 2012

At tale medarbejdsk


Ligesom cheferne taler chefsk, så taler medarbejderne medarbejdsk. Dette sprog har, ligesom chefsk, den funktion at signalere til omgivelserne, at man ved, hvad man laver.  Formålet er at undgå, at chefen blander sig i ens arbejde, eller at man bliver afsløret i, at man laver noget andet end det man sagde ja til, da man blev ansat.

Medarbejdsk bliver altså talt for at give chefen et indtryk af, at medarbejderen har kontrol og alt er i skønneste orden. På et eller andet tidspunkt opdager alle jo, at det er løgn. Der hersker kaos, magtkampe og forvirring overalt. Men de der taler medarbejdsk er ikke dem der får skylden, når det bliver opdaget.

Her er der en oversigt over praktiske sætninger på medarbejdsk som man kan sige til sin chef for at fremstå som en ideel medarbejder der er medgørlig, forandringsparat og kompetent.

At leve under radaren
”Ja, jeg har prøvet det før” = ”Jeg har ikke prøvet det før, men er overbevist om, at jeg kan finde ud af, når jeg først går i gang”

”Ja, jeg har læst strategien” = ”Nej, jeg har ikke læst strategien”

”Ja, jeg glæder mig til workshoppen/seminariet/heldagsmødet/medarbejderdagen” = ”Nej, jeg har ikke tænkt mig at sige min ærlige mening om workshoppen/seminariet/heldagsmødet/medarbejderdagen”

”Jeg har oplevet nogle tekniske problemer” = ”Jeg har ingen ide om, hvad der gik galt”

”Kan du fortælle mig noget om [indsæt relevant emne her]? = ”Jeg vil ikke sige min mening, før jeg kender din”

At pakke sin mening ind
”Jeg arbejder hjemme i morgen” = ”Jeg er mere effektiv, når jeg ikke konstant bliver afbrudt af chefer og kollegaer”

”Jeg har brug for hjælp til at prioritere” = ”Jeg har for meget at lave”

”Kan du ikke indkalde mig til et møde, så vi kan drøfte det her?” = ”Jeg har ikke tid til at tale om det nu”

”Der står ikke noget om dette i strategien” = ”Er du sikker på, at vi ikke får ballade for at gøre det her?”

”Der er altid forskel på de oprindelige budgetter og de realiserede budget” = ”Jeg vil skide på, hvad regnedrengene troede på for et år siden”

”Har du brug for hjælp, chef?” = ”Jeg har ikke tiltro til, at du selv kan finde ud af det.”

”Hvad er konklusionen?” = ”Jeg har ikke hørt efter”

”Jeg har ikke noget at tilføje” = ”Jeg er så uendelig ligeglad med det som I har talt om”

”Jeg undrer mig lidt over [indsæt emne her]” = ”Det du siger giver ingen mening”

At minimere mødetid
”Hvor er vi henne i dagsordenen?” = ”I spilder min tid”

”Er det strengt nødvendigt, at jeg deltager i det her møde?” = ”Jeg gider ikke at deltage i det her møde”

”Jeg tror ikke, at jeg har noget at bidrage med på mødet” = ”Jeg gider ikke at deltage i mødet”

”[Indsæt navn på kollega] ved meget mere om det end jeg gør” = Jeg gider ikke at deltage i mødet.

At undgå flere opgaver
 ”Det kan jeg godt, men så har jeg brug for hjælp til at prioritere mine opgaver” = ”Jeg har alt for meget at lave”

”Er der nogle tanker om strategien skal justeres?” = ”Jeg gider ikke at lave unødvendige opgaver”

”Det kan jeg godt, men direktøren har lige bedt mig om at lave denne opgave i dag” = ”Hvis du tvinger til mig at løse din opgave, bliver direktøren sur på dig”

mandag den 8. oktober 2012

At forstå chefsk


Der findes et utal af kurser for chefer, hvor chefer lærer at tale et særligt sprog. Dette sprog kan kaldes chefsk. Det er lige så uforståeligt som et hvilket som helst andet sprog som man ikke kender. 

Det særlige ved dette sprog er at det giver indtrykket af en særlig sofistikeret tankegang der er præget af dybe overvejelser og komplekse situationer. I virkeligheden dækker det over en række simple kommandoer der handler om at forhindre et oprør fra de medarbejdere chefen skal bestemme over ved at umyndiggøre medarbejderne og skabe illusionen om, at chefen ved bedst. 

Det kan være ret frustrerende, hvis man ikke forstår chefsk. Derfor er der her en oversigt over de mest brugte sætninger og deres betydninger. Det vil forhåbentligt skabe et bedre arbejdsmiljø, når der ikke opstår misforståelser på grund af sprogbarrierer. 

At sige nej
”Interessant forslag. Lad mig tænke over det.” = ”Nej”
”Det er en god ide. Lad mig tale med resten af ledergruppen om det.” = ”Nej”
”Det vender jeg lige tilbage om” = ”Jeg skal lige finde ud af, hvordan jeg siger nej på en pæn måde”
”Det må vente.” = ”Nej”
”Det har vi jo diskuteret” = ”Nej”
”Kan det virkelig ikke vente?” = ”Nej”
”Det er der ikke budgetteret med” = ”Nej”
”Det er ikke prioriteret” = ”Nej”

At skjule manglende viden
”Godt spørgsmål” = ”Jeg ved det ikke”
”Det bliver jeg nødt til at tale med de andre om før jeg kan give dig et svar” = ”Jeg ved det ikke”
”Det finder jeg lige ud af, og vender tilbage” = ”Jeg ved det ikke”
”Det er komplekst” = ”Jeg forstår det ikke”

At give en ordre
”Jeg vil virkelig sætte pris på det.” = ”Gør det”
”Jeg håber, at du vil være fleksibel” = ”Gør det”
”Gider du at gøre det?” = ”Gør det”
”Det er strategisk” = ”Gør det”

At opprioritere
”Hvornår kan du være færdig?” = ”Smid alt du har i hænderne. Det her haster”
”Der er ikke afsat ressourcer til det, men det er vigtigt” = ”Du skal lave der her oveni alt det andet”
”Bestyrelsen har besluttet det” = ”Det er ikke til diskussion”

At nedprioritere
”Bestyrelsen har besluttet det, men de er her jo ikke til daglig” = ”De aner ikke, hvad de taler om”
”Jeg har fået besked på at fortælle jer det her” = ”Jeg er ikke enig i det jeg formidler”
”Det er ikke en strategisk beslutning” = ”Det er ikke vigtigt”

At skjule sin foragt
”Jeg sætter pris på dit engagement” = ”Du taler for meget”
”Godt gået” = ”Jeg er overrasket over, at du klarede den opgave”
”Tak for input” = ”Du har ikke sagt noget som jeg synes er brugbart”
”Det vil jeg gå videre med” = ”Jeg vil ikke gå videre med det, og vender ikke tilbage”