Hver dag oplever jeg ting, der er urimelige. Jeg nævner i
flæng: beskæftigelsespolitik, flygtningepolitik, skolereform, offentlige IT
systemer, politikers opførsel, krav fra staten og krav fra arbejdsgiveren.
Konkret går det ud over mig selv, mine børn og andre mennesker – enten
nogen jeg kender eller nogen, der lige så godt kunne have været mig, hvis jeg
var født et andet sted eller været i en anden situation.
Det interessante er ikke, hvorfor der er en så urimelig
behandling af borgere, vælgere, arbejdsløse, flygtninge, børn, syge,
stressramte eller handikappede. Det
interessante er, hvorfor vi finder os i det?
Det går jo ud over os alle sammen, når rettighederne
forsvinder, mens kravene stiger. Måske er det ikke mig i dag, men det kan blive
mig i morgen, der bliver ramt af arbejdsløshed, stress, sygdom eller blot endnu
et hjernedødt krav fra staten, kommunen eller arbejdsgiveren.
Så hvorfor finder vi os i det? Jeg har tænkt en del over
det.
En forklaring kunne være at vi er bange. Hvilke konsekvenser
vil det have, hvis jeg gør oprør mod alle de urimeligheder, jeg oplever? Eller
jeg skal ikke risikere noget ved at forsvare andre…
En anden forklaring er at vi har glemt, hvordan vi
organiserer os, så vi kan udnytte vores kollektive styrke. Det er ikke på mode
at tale om solidaritet, så i stedet taler vi om mig, mig og mig. De
organisationer, der skulle tale på andres vegne er svækket, og ved ikke, hvad
de skal gøre.
En tredje forklaring er at vi håber at vi ved hjælp af vores
ord kan få andre til at handle. Vi og jeg skriver på Twitter og opfordringer
til handling, men forbliver selv passive bag en skærm. Men ord er ikke nok. Desværre.
Så jeg har givet mig selv nogle udfordringer:
1. Jeg vil bryde en regel, som jeg synes er
urimelig. Mindst en gang om dagen.
2. Jeg vil sige fra, når en person eller et system stiller urimelige krav. Mindst hver anden gang.
3. Jeg vil opfordre andre til at gøre det samme. Hver gang jeg får muligheden.
Og så vil jeg læse Gene Sharps bog om ikkevoldelig modstand.
Han beskriver 198 metoder. Du kan se en oversigt over dem her http://www.aforcemorepowerful.org/resources/nonviolent/methods.php
På den måde håber jeg på at blive mere modig, vise mere
solidaritet og arbejde sammen med andre om at forbedre det samfund som vi er en
del af.
Fordi hvis ikke jeg starter med at sige fra, hvem gør så?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar