Tanker i en KZ-lejr

Jeg har ferie. Og brugte dagen i dag sammen med familien i en tidligere KZ-lejr. Det var med blandede følelser at jeg besøgte stedet.

Min farfar var frihedskæmper, ligesom hans brødre. En af brødrene blev fanget, og kom i en KZ-lejr. Min farfar nåede at flygte til Sverige, og blev medlem af Den Danske Brigade. Jeg spurgte ham tit om, hvad han lavede under 2. verdenskrig. Hver gang blev hans blik fjernt, afviste at tale om det, og sagde blot: "Det var onde år".

Og nu stod jeg der. Lige der, hvor ondskaben havde hersket. Lige der, hvor 50.000 mennesker, mænd, kvinder og børn var blevet slået ihjel.

Officielt var dødsårsagerne kulde, sygdom, hængning, tortur og medicinske forsøg, men lejren var blevet udtænkt og styret af mennesker, det var tilhængere af  en totalitær ideologi, der reducerede alle andre til undermennesker.

Mens vi gik rundt i lejren, var der ingen, der sagde noget. Jeg tænkte på al den smerte, som stedet havde oplevet, og var glad for at murene ikke kunne tale. Jeg blev taknemmelig for alle de mennesker, der ligesom min farfar, havde gjort modstand mod det totalitære regime, der havde retfærdiggjort den ondskab.

For mig var stedet et symbol. Et symbol på, hvad det kan ske, hvis vi tillader at nedgøre andre menneskers værdi. Men også et symbol på at modstand er nødvendigt. At oprør kan lykkes. Der døde 50.000 mennesker i lejren, men jeg tør ikke at tænke på, hvor mange der var blevet slået ihjel, hvis der ikke havde været modstand i form af civile og soldater, det kæmpede mod nazismen.

Og jeg tænkte på den metode, som nazisterne havde brugt for at retfærdigøre deres ondskabsfuldhed handlinger. At de andre var mindre værd. Og fordi de andre var mindre værd, fik nazisterne en moralsk forpligtelse til at gøre noget ved det problem, som de andre var. Og ikke er ord om  Guantanamo-lejren her. 

Metoden bliver også brugt i dag. Arbejdsløse er dovne, derfor skal de aktiveres. Muslimer er potentielle terrorister, derfor skal de kontrolleres. Vi udgør alle en potentiel fare,  derfor skal vi overvåges.

Når et menneske karakteriseres negativt udfra en "objektiv" bedømmelse, anvendes den samme metode, der retfærdiggjorde KZ-lejren. Vi kan alle gøres til undermennesker. Det gjorde mig vred og trist at tænke på at metoden stadig er i brug. Men jeg fik også håb. For jeg blev mindet om at oprør og modstand havde vundet. Jeg satser på at vi vinder igen.

Og det var årsagen til at mine børn kom med hen til det sted, der havde set så mange rædsler. De skal vide at modstand er livsnødvendigt hver gang nogen gør andre til undermennesker. For degraderingen af andre er det første skridt mod at bygge en KZ-lejr.