Jeg er i gang med at læse en bog om
overspringshandlinger. Den hedder ”the art of procrastination - a guide to
effective dawdling lollygagging and postponing”, og er skrevet af John Perry,
der er professor i filosofi.
Hvad bogen handler om, er mindre
vigtigt end hvilke tanker den igangsatte i mig. Mens jeg læste opstod der et
spørgsmål, der stadig brænder i mig: ”Hvorfor overspringshandler jeg?”
Det har altid været en gåde for
mig, hvorfor jeg tit gør noget andet end det, som jeg ved ville være godt for
mig.
Så her er en (ukomplet) liste over,
hvorfor jeg foretager overspringshandlinger. Måske kan du bruge den til noget,
og hvis ikke, så undgik jeg at lave noget, som jeg ikke gad, mens jeg skrev
den:
1. Jeg
gider ikke. Nogle opgaver er så hamrende kedelige at jeg helst vil undgå dem,
fordi jeg håber på at de enten: a. Forsvinder af sig selv, eller b. En anden
laver den.
2. Jeg
er bange. En pænere formulering ville være at jeg ikke kan overskue
konsekvenserne, hvis jeg udfører en bestemt opgave, fordi den vil medføre noget
uforudsigeligt. Men faktum er at frygten for, hvad der vil ske, når jeg har
udført opgaven, tit får mig til at lave overspringshandlinger.
3. Jeg
er inkompetent. På trods af mine mange talenter, så er der nogle ting, som jeg
ikke kan. Det er selvfølgelig ikke den egentlige årsag (se punkt 1 og 2), men
der er nogle opgaver, som jeg ikke ved, hvordan jeg skal løse. Så i stedet for
at finde ud af, hvordan de kan løses, laver jeg overspringshandlinger.
Så er der en konklusion? Ja, det er
der. Overspringshandlinger anses tit for at være dårlige, men egentlig er de indikatorer
på en årsag. Så i mine mere positive øjeblikke tænker jeg at jeg kan:
1. Træne
min viljestyrke og være disciplineret
2. Se
min frygt i øjnene og være modig
3. Lære
noget nyt
Om det sker vil tiden vise. Nu ved
jeg i hvert fald, hvorfor der findes overspringshandlinger i mit liv – deres
opgave er at fortælle mig noget om mig selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar