Hvorfor ikke være anonym? Del 2

Efter at have skrevet et forsvar for at være anonym på internettet, tænkte jeg, at det at være anonym har flere facetter. Det handler også om ikke at skulle bekymre sig for, hvad der sker, når man siger sin mening eller handler efter sin overbevisning. Nogle kalder det ytringsfrihed, andre kalder det demokrati og andre kalder det en menneskeret. Det er nok lidt af det hele, og det er under pres.

Presset skyldes forskellige årsager, men bunder i en klassisk problemstilling mellem dem der vil manipulere og dem der ikke vil manipuleres med. Det rejser et spørgsmål om sandhed, som på trods af rygter om dens død, stadig lever i bedste velgående.

Så friheden er under pres. Friheden til at sige, hvad man vil og friheden til at gøre hvad man vil. Magthavere ønsker ikke at blive udfordret på om det som de påstår er sandheden, og de ved åbenbart bedre end nogen anden, hvad vi borgere er i stand til og hvad vi har behov for.

Vi har politikere, der går på kurser i at tale udenom, og vi har journaliser der træner dem, og samtidig accepterer det, når de interviewer dem.

Politikerne er jo karrieremennesker, der ikke længere behøver at have visioner for samfundet, men blot en vision om, hvordan de overtaler vælgerne til at stemme på dem. Så derfor skal informationerne redigeres, så de passer til politikernes vision. De øger overvågningen af borgerne, og svækker samtidig borgernes muligheder for at gennemskue politikeres handlen og færden. De har professionelle taleskrivere, analytikere og rådgivere der skal hjælpe dem med at opnå deres mål: at blive genvalgt.

Vi har en stat, der i stigende grad opererer som en virksomhed ud fra økonomiske interesser, og demokrati som borgerinddragelse, retssikkerhed og rettigheder anses for at være forhindringer for at økonomisk effektivitet. Aktindsigt, høringer og afstemninger er jo kun noget der risikerer at stride imod magthavernes beslutninger, så der er en stigende grad af svækkelse og omgåelse af disse demokratiske principper. Den nye offentlighedslov er kun et eksempel ud af mange på, at politikere ikke ønsker, at borgerne skal have mulighed for at blande sig i statens arbejde. Korte høringsfrister, dokumenter der forsvinder og diverse juridiske tryllerier, hvor lovens ånd slås ihjel, indikerer, at demokratiet ikke er så stærkt som det burde være.

Det rejser spørgsmålet om, hvad man så kan gøre, hvis man vil udtrykke sin utilfredshed med tingenes tilstand og samtidig forhindre magthaverne, om det så er politikere, staten eller ledelsen i en virksomhed i at stoppe en i at kritisere dem.

Svaret er jo, at være anonym. Det gør det vanskeligere at stoppe en stemme der udtrykker en ide, når den ikke har et ansigt og ikke er bange for at blive retsforfulgt eller fængslet. Bureaukraterne benytter selv samme teknik, når det bliver organisationen der træffer beslutningen, og ikke enkeltpersoner. Det er aldrig en sagsbehandler der har besluttet, at et barn skal udvises fra landet, men det er Udlængestyrelsen. Det er aldrig nogle få politikere der beslutter, hvad partiets linje er. Med andre ord gemmer de sig bag kollektivet, og fremstår derfor anonyme.

På arbejdspladser gemmer magthaverne sig bag de regler som de selv har formuleret. De menneskeskabte regler bliver til naturgivne betingelser, der fortæller dig, hvad du kan og hvad du skal. Lige indtil du sætter spørgsmålstegn ved dem. Så dukker menneskerne bag reglerne frem og giver dig det som en kritiker fortjener: en straf for at udfordre dem.

Du er måske skeptisk. At det kun er kujoner der ikke tør stå ved deres mening. Det er som regel det argument som magtfulde mennesker fremfører. De vil gerne identificere deres modstander ved navn, så de kan bekæmpe dem, fordi de ved, at de har ressourcerne til at knuse modstanden. Omvendt ved alle vi andre, hvad frygt for konsekvenser gør ved kritik og alternative løsninger. Vi tier stille, mens vi finder os i noget, som vi kan og burde ændre, hvis vi blot havde modet.

Omvendt kan du jo tænke på hvorfor du var stille sidste gang du egentlig gerne ville have modsagt nogle. Du kan også overveje om du nogensinde har følt dig magtesløs, fordi en stemme indeni dig sagde, at du skulle sige noget, gøre noget, vise modstand, men du undlod det. Fordi du var bekymret for konsekvenserne.

Tænk så på, hvad du havde sagt eller gjort, hvis du havde været anonym.

Danske Banks kampagne - Low Standards and SNAFU

Kære Danske Bank

Lad mig skrive det som det er: jeg er ikke jeres største fan. Jeg er ikke engang fan, og jeres nye kampagne har ikke hjulpet. Lad mig forklare, hvad jeg har imod den.

For det første forsøger den at naturliggøre noget menneskeskabt. Det normale er ikke noget der er naturligt. Det er noget som mennesker har skabt. Lige nu oplever de fleste defekterne af disse menneskeskabte systemer, som I påstår er det nye normale.

Det gælder lige fra fyringer, så topledelsen kan få deres bonus for opnåelse af de finansielle mål over korrupte incitamentsstrukturer til kunstigt høje priser, fordi politikerne ikke løfter deres ansvar. 

Jeres kampagne påstår, at det er normalt. Jeg er ikke enig. Det som I påstår er normalt, er produktet af en lang række beslutninger, og disse beslutninger kan på et hvilket som helst tidspunkt ændres, hvis der blot var vilje og mod til det.  Det er der ikke endnu. Så alt er SNAFU – Situation Normal, All Fucked Up.

For det andet påstår I, at verden har ændret sig og I ændrer jer med den. Verden har ændret sig. Større ulighed, større uretfærdighed og dem der kunne ændre det, er også dem der profitere af det. Det eneste som jeg kan se, at I har ændret, er tiltag for at øge jeres profit: Fyringer, øget rentespænd og flere gebyrer.

På trods af jeres størrelse og betydning for Danmark, lader det til, at det eneste som I forsat bekymrer jer om, er profitten. I udviser intet ansvar for den krise som I var med til at skabe, intet ansvar overfor virksomheder, intet ansvar overfor mennesker der vil købe en bolig. Jeres afdeling for social ansvarlighed må have umulige arbejdsvilkår.

For det tredje påstår I, at der er kommet nye standarder. Man skal være blind, hvis man ikke har opdaget det. I bliver bedømt efter nogle andre kriterier end tidligere, ligesom I bedømmer kunder og potentielle kunder langt hårdere end tidligere. Nu kan man kun låne penge, hvis man ikke har behovet.

Det lader dog til, at I ikke tager vores nye bedømmelseskriterier seriøst, men lobbyer for at beholde det eksisterende system, på trods af, at det var det system der medførte den krise som de fleste af os oplever nu.

På jeres hjemmeside, skriver I, at kampagnen er en del af den strategi der skal ”genetablere tilliden til jer som bank”. Indtil videre er det ikke lykkes overfor mig. Hver gang jeg ser jeres kampagne tænker jeg på et citat af Bette Midler: ”Jeg har standarder. De er lave, men jeg har dem.” 

Måske skulle I blot være ærlige og sige: ”We are in it for the money, bitches.”. På den måde udstiller I ikke jeres hykleri og jeg slipper for at se på jeres SNAFU reklamer. 

The Cold Within

Nogle gange falder jeg over et digt der formidler en klassisk problemstilling på en måde der ikke alene rammer tankerne, men også følelserne. Et af disse digte er James Patrick Kinneys The Cold Within.

I en tid der er præget af grådighed, egoisme og selvtilstrækkelighed, minder dette digt os om, hvad konsekvenserne bliver, hvis vi ikke ønsker at dele det vi har, med det fællesskab som vi er en del af.

Det er med bekymring, at jeg oplever politikere, topledere, forskere, venner og familie, der i stigende grad ikke ønsker at bidrage til andre. Tværtimod handler det om at sikre sig selv og man kan aldrig få nok.

Udsagn som ”De må klare sig selv”, ”Det er deres egen skyld”, ”De bør tage sig sammen” og ”jeg har ikke ressourcer” præger ikke alene talen, men også handlingerne.

Det er blevet alles kamp mod alle, og enhver kæmper for overlevelse på arbejdet, i familien og blandt venner, mens vi hylder konkurrencens positive elementer. Kampsangen er mig, mig, mig.

I hele dette kaos minder James Patrick Kinney os om, at overlevelse kun er muligt, hvis vi samarbejder. Vores forsatte eksistens afhænger af hinanden. Og det har store konsekvenser, når vores medfølelse, tillid og vilje til selvopofrelse dør.

Jeg håber, at dette digt får dig til at tænke over, hvad du har, som du kunne give til gavn for fællesskabet.

The Cold Within

Six humans trapped by happenstance

In dark and bitter cold

Each possessed a stick of wood

Or so the story's told.

Their dying fire in need of logs,

But the first one held hers back,

For, of the faces around the fire,

She noticed one was black.

The next one looked cross the way

Saw one not of his church,

And could not bring himself to give

The fire his stick of birch.

The third one sat in tattered clothes

He gave his coat a hitch,

Why should his log be put to use

To warm the idle rich?

The rich man just sat back and thought

Of wealth he had in store,

And keeping all that he had earned

From the lazy, shiftless poor.

The black man's face bespoke revenge

As the fire passed from his sight,

For he saw in his stick of wood

A chance to spite the white.

And the last man of this forlorn group

Did nought except for gain,

Giving just to those who gave

Was how he played the game.

Their sticks held tight in death's stilled hands

Was proof enough of sin;

They did not die from cold without

They died from cold within.

Hvis jeg skulle lave et parti, ville jeg arbejde for:

Højresving for cyklister skulle være tilladt, når det er muligt,  selv om det er rødt.
 – Fordi vi godt kan tænke selv.

Opsplitning af bankerne i en del der handler om investeringer og spekulation og en anden del der handler om udlån til private og virksomheder.
- Fordi bankerne er en nødvendig del af vores infrastruktur, og infrastruktur skal beskyttes.

En tobinskat.
- Fordi kortsigtede spekulanter ikke skal opmuntres.

Forbud mod at spekulere i fødevare.
- Fordi vi er nogle der ikke længere vil betale for spekulanternes mangel på etik.

En anden regulering af finanssektoren end den der førte til finanskrisen.
- Fordi finanssektoren forsat viser mangel på ansvarsfølelse overfor borgerne og samfundet.

Styrkelse af konkurrencemyndighederne.
– Fordi jeg træt af, at nogle få virksomheder kan få monopol og derved få os andre til at betale overpris for varerne.

Stop for ordninger der fortrænger almindelige job som for eksempel job i løntilskud og jobpraktik.
- Fordi ordningerne skaber et gråt arbejdsmarked, hvor folk arbejder gratis i et rigtig job der burde give en rigtig løn.

Stop for opbevaring af arbejdsløse på ligegyldige kurser.
–Fordi opbevaringen kun har til formål at stresse, og stjæler de arbejdsløses ressourcer som de kunne bruge på bedre ting.

Tilskud til arbejdsløse til at blive selvstændige.
– Fordi der ikke er lønmodtagerjob til alle arbejdsløse.

Jobrotation til politikere.
– Fordi jeg er træt af politikere der ikke har en uddannelse, erhvervserfaring, visioner eller nogen som helst ide om, hvordan samfundet udenfor Christiansborg fungerer.

Stop for snakken om Danmark som en virksomhed.
– Fordi økonomi er et middel, ikke et mål, for et samfund der består af borgere. Hvis Danmark var en virksomhed, var vi alligevel blevet opkøbt for mange år siden.

Stop for de vanvittige dokumentationskrav der bliver stillet til offentlige ansatte og alle andre der samarbejder med det offentlige.
– Fordi vi hellere vil arbejde, end at skulle dokumentere vores arbejde overfor andre der alligevel ikke kan gennemskue, hvad vi laver. 

Og ja, jeg ved, at Danmark er en del af verdenssamfundet og blahblah, men man skal jo starte et sted.

Velkomstbrev til mig selv

Når man er i 30’erne begynder andre at kigge på en anden måde på én. Det sker ikke gradvist, så man kan vænne sig til det. Pludselig slår det som en forhammer mod ens selvbillede. Forventningerne ændres, og man tiltales pludselig ”manden”, ”herren” eller ”drengens far”. Og så står man dér i skater t-shirt, converse og jeans, mens ham der stirrer tilbage i spejlet har skjorte, grå hår og et blik der råber ”hjælp mig”.

Men bare rolig, jeg vil gerne hjælpe dig. Jeg vil gerne hjælpe dig af med den socialisering som du accepterede for at passe ind i håb om at de andre kunne lide dig. At det hele kunne blive lettere. At du ville blive mere tilfreds.

Men jo mere du lagde bånd på dig selv, når sværere blev det. Hullet i hjertet blev fyldt op med hus, bil og karriere, men din sjæl begyndte at visne. Du lærte ord som rentetilpasningslån, pensionsordning og navne på de produkter som man skal have, når man er voksen. Du begyndte at jage lige dét, der kunne give dit liv mening, men i din jagt flygtede du fra dig selv.

Men indeni begyndte den lille stemme, som du i mange år havde ignoreret, at vokse til en lydstyrke der holdte dig vågen om natten. Den stemme der sagde ”Det her er ikke dig”. Den stemme der minder dig om, at du er en original, men du opfører dig som en kopi af noget som du hader, fordi du tror på løgnen om, hvordan en voksen skal være: ”Vær fornuftig, disciplineret og gør det du hader – fordi det er nødvendigt.” 

Og aften efter aften har du siddet på sofaen foran et tændt fjernsyn, mens tvivlen i dig blev større og større. Tvivlen på om du brugte din tid, dine ressourcer og dit liv på det som du gerne ville. Rødvinen kunne for en stund dæmpe tvivlen, men den kom altid stærkere tilbage.

Jeg er glad for, at du er ved at vågne op fra den koma som reklamerne, politikerne og alle de andre, der vil have dig som en lydig slave, havde bragt dig i. 

Kan du huske, hvad du drømte om inden du blev voksen? Du ville være en superhelt. Ikke en konsumhungrende lønmodtager der uanset, hvor meget han rejser eller hvor meget han ejer, ikke er i stand til at bedøve den trang han har til at gøre oprør. Til at forandre. Til at forbedre.

Velkommen tilbage. Jeg glæder mig til at se, hvad du udretter.

Dig selv.

At tale medarbejdsk

Ligesom cheferne taler chefsk, så taler medarbejderne medarbejdsk. Dette sprog har, ligesom chefsk, den funktion at signalere til omgivelserne, at man ved, hvad man laver.  Formålet er at undgå, at chefen blander sig i ens arbejde, eller at man bliver afsløret i, at man laver noget andet end det man sagde ja til, da man blev ansat.

Medarbejdsk bliver altså talt for at give chefen et indtryk af, at medarbejderen har kontrol og alt er i skønneste orden. På et eller andet tidspunkt opdager alle jo, at det er løgn. Der hersker kaos, magtkampe og forvirring overalt. Men de der taler medarbejdsk er ikke dem der får skylden, når det bliver opdaget.

Her er der en oversigt over praktiske sætninger på medarbejdsk som man kan sige til sin chef for at fremstå som en ideel medarbejder der er medgørlig, forandringsparat og kompetent.

At leve under radaren

”Ja, jeg har prøvet det før” = ”Jeg har ikke prøvet det før, men er overbevist om, at jeg kan finde ud af, når jeg først går i gang”

”Ja, jeg har læst strategien” = ”Nej, jeg har ikke læst strategien”

”Ja, jeg glæder mig til workshoppen/seminariet/heldagsmødet/medarbejderdagen” = ”Nej, jeg har ikke tænkt mig at sige min ærlige mening om workshoppen/seminariet/heldagsmødet/medarbejderdagen”

”Jeg har oplevet nogle tekniske problemer” = ”Jeg har ingen ide om, hvad der gik galt”

”Kan du fortælle mig noget om [indsæt relevant emne her]? = ”Jeg vil ikke sige min mening, før jeg kender din”

At pakke sin mening ind

”Jeg arbejder hjemme i morgen” = ”Jeg er mere effektiv, når jeg ikke konstant bliver afbrudt af chefer og kollegaer”

”Jeg har brug for hjælp til at prioritere” = ”Jeg har for meget at lave”

”Kan du ikke indkalde mig til et møde, så vi kan drøfte det her?” = ”Jeg har ikke tid til at tale om det nu”

”Der står ikke noget om dette i strategien” = ”Er du sikker på, at vi ikke får ballade for at gøre det her?”

”Der er altid forskel på de oprindelige budgetter og de realiserede budget” = ”Jeg vil skide på, hvad regnedrengene troede på for et år siden”

”Har du brug for hjælp, chef?” = ”Jeg har ikke tiltro til, at du selv kan finde ud af det.”

”Hvad er konklusionen?” = ”Jeg har ikke hørt efter”

”Jeg har ikke noget at tilføje” = ”Jeg er så uendelig ligeglad med det som I har talt om”

”Jeg undrer mig lidt over [indsæt emne her]” = ”Det du siger giver ingen mening”

At minimere mødetid

”Hvor er vi henne i dagsordenen?” = ”I spilder min tid”

”Er det strengt nødvendigt, at jeg deltager i det her møde?” = ”Jeg gider ikke at deltage i det her møde”

”Jeg tror ikke, at jeg har noget at bidrage med på mødet” = ”Jeg gider ikke at deltage i mødet”

”[Indsæt navn på kollega] ved meget mere om det end jeg gør” = Jeg gider ikke at deltage i mødet.

At undgå flere opgaver

 ”Det kan jeg godt, men så har jeg brug for hjælp til at prioritere mine opgaver” = ”Jeg har alt for meget at lave”

”Er der nogle tanker om strategien skal justeres?” = ”Jeg gider ikke at lave unødvendige opgaver”

”Det kan jeg godt, men direktøren har lige bedt mig om at lave denne opgave i dag” = ”Hvis du tvinger til mig at løse din opgave, bliver direktøren sur på dig”

At forstå chefsk

Der findes et utal af kurser for chefer, hvor chefer lærer at tale et særligt sprog. Dette sprog kan kaldes chefsk. Det er lige så uforståeligt som et hvilket som helst andet sprog som man ikke kender. 

Det særlige ved dette sprog er at det giver indtrykket af en særlig sofistikeret tankegang der er præget af dybe overvejelser og komplekse situationer. I virkeligheden dækker det over en række simple kommandoer der handler om at forhindre et oprør fra de medarbejdere chefen skal bestemme over ved at umyndiggøre medarbejderne og skabe illusionen om, at chefen ved bedst. 

Det kan være ret frustrerende, hvis man ikke forstår chefsk. Derfor er der her en oversigt over de mest brugte sætninger og deres betydninger. Det vil forhåbentligt skabe et bedre arbejdsmiljø, når der ikke opstår misforståelser på grund af sprogbarrierer. 

At sige nej

”Interessant forslag. Lad mig tænke over det.” = ”Nej”

”Det er en god ide. Lad mig tale med resten af ledergruppen om det.” = ”Nej”

”Det vender jeg lige tilbage om” = ”Jeg skal lige finde ud af, hvordan jeg siger nej på en pæn måde”

”Det må vente.” = ”Nej”

”Det har vi jo diskuteret” = ”Nej”

”Kan det virkelig ikke vente?” = ”Nej”

”Det er der ikke budgetteret med” = ”Nej”

”Det er ikke prioriteret” = ”Nej”

At skjule manglende viden

”Godt spørgsmål” = ”Jeg ved det ikke”

”Det bliver jeg nødt til at tale med de andre om før jeg kan give dig et svar” = ”Jeg ved det ikke”

”Det finder jeg lige ud af, og vender tilbage” = ”Jeg ved det ikke”

”Det er komplekst” = ”Jeg forstår det ikke”

At give en ordre

”Jeg vil virkelig sætte pris på det.” = ”Gør det”

”Jeg håber, at du vil være fleksibel” = ”Gør det”

”Gider du at gøre det?” = ”Gør det”

”Det er strategisk” = ”Gør det”

At opprioritere

”Hvornår kan du være færdig?” = ”Smid alt du har i hænderne. Det her haster”

”Der er ikke afsat ressourcer til det, men det er vigtigt” = ”Du skal lave der her oveni alt det andet”

”Bestyrelsen har besluttet det” = ”Det er ikke til diskussion”

At nedprioritere

”Bestyrelsen har besluttet det, men de er her jo ikke til daglig” = ”De aner ikke, hvad de taler om”

”Jeg har fået besked på at fortælle jer det her” = ”Jeg er ikke enig i det jeg formidler”

”Det er ikke en strategisk beslutning” = ”Det er ikke vigtigt”

At skjule sin foragt

”Jeg sætter pris på dit engagement” = ”Du taler for meget”

”Godt gået” = ”Jeg er overrasket over, at du klarede den opgave”

”Tak for input” = ”Du har ikke sagt noget som jeg synes er brugbart”

”Det vil jeg gå videre med” = ”Jeg vil ikke gå videre med det, og vender ikke tilbage”