Pages

søndag den 25. november 2012

Hvorfor ikke være anonym? Del 2


Efter at have skrevet et forsvar for at være anonym på internettet, tænkte jeg, at det at være anonym har flere facetter. Det handler også om ikke at skulle bekymre sig for, hvad der sker, når man siger sin mening eller handler efter sin overbevisning. Nogle kalder det ytringsfrihed, andre kalder det demokrati og andre kalder det en menneskeret. Det er nok lidt af det hele, og det er under pres.

Presset skyldes forskellige årsager, men bunder i en klassisk problemstilling mellem dem der vil manipulere og dem der ikke vil manipuleres med. Det rejser et spørgsmål om sandhed, som på trods af rygter om dens død, stadig lever i bedste velgående.

Så friheden er under pres. Friheden til at sige, hvad man vil og friheden til at gøre hvad man vil. Magthavere ønsker ikke at blive udfordret på om det som de påstår er sandheden, og de ved åbenbart bedre end nogen anden, hvad vi borgere er i stand til og hvad vi har behov for.

Vi har politikere, der går på kurser i at tale udenom, og vi har journaliser der træner dem, og samtidig accepterer det, når de interviewer dem.
Politikerne er jo karrieremennesker, der ikke længere behøver at have visioner for samfundet, men blot en vision om, hvordan de overtaler vælgerne til at stemme på dem. Så derfor skal informationerne redigeres, så de passer til politikernes vision. De øger overvågningen af borgerne, og svækker samtidig borgernes muligheder for at gennemskue politikeres handlen og færden. De har professionelle taleskrivere, analytikere og rådgivere der skal hjælpe dem med at opnå deres mål: at blive genvalgt.

Vi har en stat, der i stigende grad opererer som en virksomhed ud fra økonomiske interesser, og demokrati som borgerinddragelse, retssikkerhed og rettigheder anses for at være forhindringer for at økonomisk effektivitet. Aktindsigt, høringer og afstemninger er jo kun noget der risikerer at stride imod magthavernes beslutninger, så der er en stigende grad af svækkelse og omgåelse af disse demokratiske principper. Den nye offentlighedslov er kun et eksempel ud af mange på, at politikere ikke ønsker, at borgerne skal have mulighed for at blande sig i statens arbejde. Korte høringsfrister, dokumenter der forsvinder og diverse juridiske tryllerier, hvor lovens ånd slås ihjel, indikerer, at demokratiet ikke er så stærkt som det burde være.

Det rejser spørgsmålet om, hvad man så kan gøre, hvis man vil udtrykke sin utilfredshed med tingenes tilstand og samtidig forhindre magthaverne, om det så er politikere, staten eller ledelsen i en virksomhed i at stoppe en i at kritisere dem.

Svaret er jo, at være anonym. Det gør det vanskeligere at stoppe en stemme der udtrykker en ide, når den ikke har et ansigt og ikke er bange for at blive retsforfulgt eller fængslet. Bureaukraterne benytter selv samme teknik, når det bliver organisationen der træffer beslutningen, og ikke enkeltpersoner. Det er aldrig en sagsbehandler der har besluttet, at et barn skal udvises fra landet, men det er Udlængestyrelsen. Det er aldrig nogle få politikere der beslutter, hvad partiets linje er. Med andre ord gemmer de sig bag kollektivet, og fremstår derfor anonyme.

På arbejdspladser gemmer magthaverne sig bag de regler som de selv har formuleret. De menneskeskabte regler bliver til naturgivne betingelser, der fortæller dig, hvad du kan og hvad du skal. Lige indtil du sætter spørgsmålstegn ved dem. Så dukker menneskerne bag reglerne frem og giver dig det som en kritiker fortjener: en straf for at udfordre dem.

Du er måske skeptisk. At det kun er kujoner der ikke tør stå ved deres mening. Det er som regel det argument som magtfulde mennesker fremfører. De vil gerne identificere deres modstander ved navn, så de kan bekæmpe dem, fordi de ved, at de har ressourcerne til at knuse modstanden. Omvendt ved alle vi andre, hvad frygt for konsekvenser gør ved kritik og alternative løsninger. Vi tier stille, mens vi finder os i noget, som vi kan og burde ændre, hvis vi blot havde modet.

Omvendt kan du jo tænke på hvorfor du var stille sidste gang du egentlig gerne ville have modsagt nogle. Du kan også overveje om du nogensinde har følt dig magtesløs, fordi en stemme indeni dig sagde, at du skulle sige noget, gøre noget, vise modstand, men du undlod det. Fordi du var bekymret for konsekvenserne.

Tænk så på, hvad du havde sagt eller gjort, hvis du havde været anonym.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar