Hvad siger undersøgelser egentlig?

Der går ikke en dag uden, at vi præsenteres for undersøgelser i medierne. De fremlægges tit som fakta, men kan sjældent holde til at blive kigget efter i sømmene. Dette skyldes måske, at producenterne af undersøgelsen ikke er ude på at gøre os klogere, men på at påvirke os til at mene noget bestemt. Hvorfor skulle diverse interesseorganisationer ellers bruge ressourcer på at lave undersøgelser, hvis ikke de understøtter organisationens arbejde med at påvirke befolkningen?

Dette gælder også den undersøgelse der blev offentliggjort i går af Ugebrevet A4. http://www.ugebreveta4.dk/2013/201303/Onsdag/Skoler_og_foraeldres_indkomst.aspx

Den handler tilsyneladende om, at de riges børn går på andre skoler end de fattiges børn. Overskriften er ”Skoler er delt op på rige og fattige forældre”. Emneordene for undersøgelsen er ”ulighed”, ”ghettoer” og ”folkeskolen”, hvilket signalerer, hvad undersøgelsens formål er: at demonstrere, at vores skolesystem er delt op mellem rige og fattige.

Analysen er baseret på et udtræk fra Danmarks Statistik om den samlede indtægt fra børnenes husstand og sat sammen med, hvilke skoler som børnene går på.

Analysen bygger kun på den gennemsnitlige husstandsindkomst pr. skole.

Så hvad siger undersøgelsen egentlig?

Den siger, at der er forskel på den gennemsnitslige husstandsindkomst per skole. Det burde ikke være overraskende, da skolerne jo ligger i forskellige områder, hvor det kræver forskellige indtægter for at kunne bo. Vi ved jo godt, at det  kræver flere penge for at kunne bo i Nordsjælland end i Sydsjælland.

Men kan man derfor antage, at dem der tjener mange penge også har mange penge til rådighed? Nej, det kan man ikke. Undersøgelsen fortæller nemlig ikke noget om, hvor stor en procentdel af indkomsten, der går til faste udgifter.

Derved kan det tænkes, at den husstand der har en lav indtægt, men også lave faste udgifter, har et større rådighedsbeløb end den husstand der har en høj indtægt og høje faste udgifter. Så er man rig, når man tjener mange penge, eller når man har mange penge efter, at de faste udgifter er betalt?

For eksempel har mine naboer et større rådighedsbeløb end min husstand, selvom de er pensionister og jeg tilhører de 10 procent i Danmark, der tjener mest. Det skyldes, at min udgift til boliglån æder en meget stor del af min indtægt, mens deres bolig er gældfri.

Undersøgelsen påstår, at der er en sammenhæng mellem husstandsindkomst, at være ressourcestærk og have en bedre chance for succes senere i livet. Derfor ligger det implicit i undersøgelsen, at børn af ressourcestærke, forstået som dem med høj indkomst, skal blandes på skolerne med børn af ressourcesvage, forstået som med lavere indkomst. Men er denne påstand rigtig?

Undersøgelsen siger jo ikke noget om fordelingen eller variansen af husstandsindkomsterne. Det kunne jo tænkes, at på en skole, hvor den gennemsnitslige husstandsindkomst er, lad os sige, 700.000 kr., at nogle indkomster ligger på over en million og andre under 500.000 kr. Vi ved heller ikke noget om, hvor stor en procentdel af husstandsindkomsterne ligger i den øvre eller nedre del.

Det er heller ikke tydeliggjort i undersøgelsen, hvordan det kan lade sig gøre, at børn bliver dygtigere, jo flere penge deres forældre tjener. Det ligger blot som en præmis.

Så jeg er overbevist om, at undersøgelsen ikke siger andet end, at den gennemsnitlige hustandsindkomst varierer efter, hvor du bor.