Pages

onsdag den 6. juni 2012

Vores værste trussel er at arbejde efter reglerne


På alle arbejdspladser er der regler. Nogle af dem bliver lavet lokalt, mens andre bliver aftalt centralt. Nogle gælder for enkelte områder, mens andre gælder for hele samfundet. For tiden er der forspil til trepartsforhandlingerne der skal ændre reglerne for hele det danske samfund, når det gælder arbejdsvilkår som fx arbejdstid, antal feriedage osv. Her mødes en masse forskellige interesser, der i den rene form handler om de klassiske konflikter mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Denne gang er der dog noget andet på dagsordenen, der bliver omtalt som konkurrencedygtighed, økonomisk krise og produktivitet. Alle er tilsyneladende enige om, at Danmark skal konkurrere med Kina, og dette skal ske ved at lave nogle regler der mindsker forskellen på vilkårene mellem de danske og de kinesiske lønmodtagere. Dette bygger på to forudsætninger. Den første er, at da Kina klarer sig godt i den globale konkurrence, skal Danmark efterligne Kina. Den anden er, at lønmodtagere er nogle dovne, egoistiske og suboptimerende væsener der skal styres igennem regler og kontrol. Og man kan jo kun kontrollere, hvis man har nogle regler, der gør det muligt at undersøge om der er en forskel mellem det reglerne siger folk skal gøre, og det som folk reelt gør. Fortalerne for at løse Danmarks økonomiske problemer ved at ændre reglerne og forringe lønmodtagernes vilkår glemmer dog to ting der sætter et stort spørgsmålstegn ved de to grundlæggende forudsætninger.

Den første er, hvis vi skal vinde over modstandere skal vi blive bedre til det som de er gode til. Det interessante er, at hvis dette er sandt, så er det ikke kun lønmodtagernes arbejdstid og løn der trænger til at blive forringet. Det gælder også andre elementer indenfor arbejdsregler som fx arbejdsmiljø og sikkerhed, hvilket fra et lønmodtagersynspunkt ville betyde, at vi bliver bombet over 100 år tilbage, når det regler lønmodtagerrettigheder. Det er helt sikkert visse arbejdsgivers våde drøm, men spørgsmålet er om det er den rigtige metode at vælge. En anden metode ville være at differentiere os og specialisere os i ting som andre ikke kan. Det er den vej som Danmark hidtil har fulgt.

Den anden er, at lønmodtagere er langt mere pligtopfyldende end de fleste fortalere for andre og flere regler påstår. Tænk på alle de lønmodtagere der sidder om aftenen og i weekenden for at løse opgaver der ikke kan løses indenfor den aftalte arbejdstid. Tænk på de læger, sygeplejerske, pædagoger, politifolk og alle de andre der tager ekstra vagter, fordi deres kollegaer er syge eller at arbejdsopgaven ikke kan løses indenfor den regelbestemte arbejdstid. De fleste organisationer ville ikke kunne fungere, hvis folk kun gjorde det som de blev betalt for. Lønmodtagere er ikke dovne, egoistiske og suboptimerende. De er dedikeret til at løse de arbejdsopgaver som de er ansat til at løse. Og det gør de gerne på bekostning af søvn, familie og fritid.

Så kære forhandlere i trepartsforhandlingerne. Når I nu skal lave nye regler, så tænk på, at den værste trussel fra os lønmodtagere er, at vi begynder at følge dem.