Pages

tirsdag den 4. september 2012

Hvorfor ikke være anonym?


Inspireret af en diskussion om anonymitet på sociale netværk, hvor andre, ligesom jeg, der har en anonym profil, bliver spurgt om, hvorfor er du anonym?, vil jeg gerne fortælle om mine overvejelser om anonymitet, tillid og troværdighed.

Med en anonym profil bliver man sat i en position, hvor man skal forsvare, hvorfor man ikke har sit fulde navn og et vellignende foto af sit ansigt på sin profil. Hvis vi ser bort fra, at anonymitet ødelægger sociale netværks forretningsmodel, hviler kritikken af anonyme profiler på tre antagelser.

  • Den første er, at det lettere at skabe tillid, hvis man ved, hvem hinanden er.
  • Den anden er, at  man er mere troværdighed, hvis man ikke er anonym.
  • Den tredje er, at hvis man ikke har noget at skjule, behøver man ikke at være anonym.

Jeg forstår ikke den første antagelse. Man kender jo ikke hinanden, blot fordi man kender hinandens navne og ansigter. Tværtimod kan det skabe nogle andre motiver for at tale sammen end at man deler interesser for samme emner. Tænk på billedet af den attraktive kvinde, hvor mænd vil i kontakt med hende på grund af, at de finder hende fysisk attraktiv. Tænk på navnet, der giver dig mulighed for at google personen, og dermed danne dit eget indtryk af personen uden at tale sammen.   

At kende en persons navn og udseende er ikke ensbetydende med, at man ved hvem personen er. Men det har psykologer og filosoffer beskæftiget sig mere med end jeg har. Koreanerne har et ordsprog der lyder, at man ikke kender sin næste, før man har set ham fuld. Det er netop her, at forsvarsmekanismerne svækkes, og man ser, hvad en person indeholder.  
 
Den anden antagelse mener jeg heller ikke er rigtig. Den bygger på en ide om, at man er troværdig, hvis man kan stilles til regnskab for ens udsagn og handlinger, og det kan man jo, hvis man kender den andens identitet. Eller sagt med andre ord: Hvis jeg ved, hvor du bor, vil du være mere ærlig overfor mig. 

Kald mig kynisk, men mit synspunkt er tværtimod.  Folk lyver fordi de ønsker at fremstå bedre end de egentlig er, eller at de ønsker at leve op til, hvad de tror er socialt acceptabelt. Man kan sanktionere folk der ikke er anonyme, og derfor iscenesætter de sig selv for at udøve indtrykskontrol. 

Det er derfor, at det er anonyme profiler der er de mest hadske i debatter, fordi de ikke har et behov for at gemme eller moderere, hvad de virkelig mener om bestemte emner og personer. Så hvis du vil vide, hvad er person virkelig indeholder, så lad personen udtale sig anonymt. Det ved journalister, læger, advokater og psykologer, og det er derfor, at de beskytter deres kilder og klienter.

Den tredje antagelse bygger på, at alt skal være offentligt tilgængeligt, og at man mistænkeliggøre det private. Vi er nogle der mener, at vi selv ejer rettighederne til informationer om os selv, og at vi selv skal afgøre, hvad vi vil dele med andre. Alle har noget at skjule, og man skal selv kunne bestemme, hvad man vil dele med hvem og hvornår.

Så ud fra mottoet, at det bedste forsvar er et angreb, vil jeg tillade mig at spørge: hvorfor skal man have profil som ikke er anonym? Der er jo en række ulemper ved at synliggøre sit navn og sit ansigt.

  1. Andre googler dig, og får derved indtrykket af de kender dig uden at have talt med dig
  2. Du udøver selvcensur i, hvad du skriver
  3. Hvis du er fysisk attraktiv tiltrækker du bestemte typer
  4. Nettet glemmer ikke, og det som du skrev for 2 år siden, mener du måske ikke længere, men dem der googler dig, kan tro, at du stadig mener det.
  5. Du har mange roller, dimensioner og dybder, men vælger at vise dem til forskellige mennesker i forskellige sammenhænge. Hvorfor skal andre vide alt om dig?

Selv sætter jeg pris på at opdage et andet menneske eller emne igennem samtalen uden at være farvet af baggrundsinformation om personens alder, livssituation, fortid, uddannelse osv. og gøre mig fortjent til den tillid det kræver, for at lære andre at kende.

1 kommentar:

  1. Enig i dine udsagn. En anden ting som også skal frem, er den tese, at hvis de onde magter får overtaget totalt en dag, så vil dem der har udtrykt sig på skrift i medierne ved nanvs nævnelse og billede, blive nogle af de første som bliver hentet ind.
    /steppo

    SvarSlet