Der
er mange ting, som jeg ikke forstår ved mennesker. En af dem er slankekure.
Kroppen
er indrettet på den måde at hvis den får mere energi end den kan forbrænde, så
sparer den op, og det bliver til fedt. Til gengæld er det muligt at forbrænde
fedtet, hvis man sætter sit aktivitetsniveau op. Så hvis man vil tabe sig, kan man spise
mindre og bevæge sig mere. Så langt, så godt.
Så hvad er det, som jeg ikke forstår?
Det
er koncepterne for slankekure: spis masser af kød, lad være med at spise
sukker, kulhydrater og forarbejdet fødevarer, eller start med at faste i x
antal timer, og spis så i det resterende tidsrum. Hvorfor er det at mennesket
har en trang til at komplicere tilværelsen?
I
stedet for at halvere portionen på tallerken, lade være med at spise slik, mens
man ser fjernsyn og gå/løbe/cykle mere, så køber man bøger, der instruerer en i
et sæt regler, der skal overholdes.
Hvorfor
er det at selvom løsningen er så åbenlys simpel, så vil vi hellere komplicere
den ved at lade andre fortælle os, hvilke regler som vi skal følge?