De
fleste kender de retoriske
opvarmningsregler som man tænker på før man begynder på sin kommunikation. Med lidt variation kan
de opsummeres som:
1. Hvem taler jeg til?
2. Hvorfor taler jeg?
3. Hvad er mine hovedbuskaber?
4. Hvad er modtagernes forudsætninger for at forstå det
jeg siger?
Vi
lærer reglerne på uddannelser, læser om dem i bøger og hører om dem til
foredrag om ”den effektive kommunikation”
Lad
os kalde denne form for kommunikation for deterministisk, før vi kaster et
kritisk blik på den.
Ideen
om deterministisk kommunikation hviler på antagelsen om, at jeg som afsender
ved, hvordan modtagerne afkoder mine budskaber, således at jeg er i stand til
at designe mine budskaber så ”de rammer plet”. Jeg er den skeptiske type, så
tillad mig at komme med et par observationer.
1. Det er sjældent, at jeg har mødt nogen der deler mit
kognitive kort. Måske siger der mere om mig end om andre, men min erfaring
stiller spørgsmålstegn ved om jeg er i stand til at designe mine ord så de
passer ind i andres hoveder. Eller sagt med andre ord: mine modtagere afkoder
mine ord på andre måder end jeg havde forestillet mig. De høre simpelthen noget
andet end det jeg troede, at jeg sagde.
2. Det er sjældent, at jeg kan formulere mig verbalt, så
mine ord giver mine tanker fuld retfærdighed. Du kender sikkert situationen
med, at du har det hele i hovedet, og bare lige skal skrive det ned. Og når du
sætter dig for at skrive, er du ude af stand til at formulere dine tanker.
Konsekvenserne
af denne tilgang til kommunikation er:
1. Uden en dialog med mine modtagere ved jeg ikke hvem
de er.
2. Jeg erkender, taler og skriver cirkulært, og ikke
lineært.
3. Jeg er ikke tankelæser, og kan derfor ikke på forhånd
vide, hvordan de opfatter mine budskaber.
4. Jeg kan kun tage ansvar for mine egne budskaber, og
ikke for, hvordan de bliver opfattet.
Derudover
er der tre konsekvenser for mit forhold til andre mennesker og mig selv:
1. Jeg forstår ikke altid mig selv.
2. Jeg kommer aldrig til at forstå andre
3. Jeg vil aldrig selv blive fuldt ud forstået
Disse tre konsekvenser giver mig en
følelse af frihed. For når jeg bliver misforstået er det ikke længere et
spørgsmål om, at jeg er en dårlig kommunikatør. Men om at de retoriske
opvarmningsreglers funktion i højere grad er at hjælpe mig til at forstå mig
selv, frem for at kunne ramme plet hos andre med min kommunikation.
Der er dog ingen garanti for
at det kommer til at ske, ligesom jeg med dette indlæg måske har fået dig
til at tænke, men ikke aner, hvad du tænker på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar